•  

    Lidt om os

Hvordan det hele begyndte

Efter flere år med at sælge olivenolie i Aarhus smagte jeg mig gennem alt, jeg kunne finde; messer, små producenter, lokale markeder.
Men jeg kunne stadig ikke finde den olie, der havde præcis den smag, kvalitet og renhed, jeg vidste at vores kunder ville elske endnu mere end dem, vi allerede havde i vores butik.

Efter tre år med hundrededvis af kunders feedback vidste jeg helt nøjagtigt, hvad jeg ledte efter. Og da jeg smagte olien fra Andrés og Alberto i Jaén, var det et “det er den!”-øjeblik. Den ramte præcis den milde, frugtige og rene profil jeg ledte efter.

Det blev startskuddet til Øliva.

Hvorfor Øliva?

Der findes et hav af olivenolier, men ekstra jomfru olivenolie af høj kvalitet rummer så mange naturlige egenskaber, at det for mig aldrig giver mening at bruge andet.

Øliva er skabt fordi jeg ønskede at tilbyde:

• en olie, jeg kan stå 100% inde for
• en smag vi selv og vores kunder elsker
• total gennemsigtighed omkring olien og menneskerne bag
• en bæredygtig og smart emballage, der bevarer kvaliteten

Det er ikke bare olie. Det er et håndværk, en relation og en proces, vi har været en del af helt fra mark til flaske.

Vores værdier: smag, kvalitet, renhed, sundhed og fuld gennemsigtighed

Da jeg besluttede at lave vores egen olie, var tre ting vigtigst:

• Smag – en mild, afbalanceret olie, der passer til den nordiske smagspalette.
• Kvalitet – tidlig høst, lav syre, høj friskhed, økologi.
• Tillid & gennemsigtighed – jeg skulle kende menneskene bag.

Netop derfor valgte jeg at arbejde med Andrés og Alberto.
De tager altid imod os med åbne arme, svarer på alle spørgsmål – også dem vores kunder stiller – og de siger selv, at vores relation “goes beyond business”.

Og så var der én ting, som gav ekstra meget mening:

Bag-in-Box.
Det beskytter olien mod lys, luft og oxidering – og giver dig en langt bedre og friskere olie hver eneste dag. Det er simpelthen den smarteste måde at opbevare god olivenolie på.