Øliva Picual olivenolie hældes fra flasken

Olivenolie med højt naturligt indhold af polyfenoler: hvad betyder tallet?

Hvad betyder polyfenoltallet på en olivenolie, og hvornår er det højt?  Vi forklarer mg/kg, måling ved tapning, og hvordan du kan smage det.

Øliva Picual olivenolie hældes fra flasken

Opdateret oktober 2026

Kort svar

Polyfenoler er naturlige stoffer fra oliven. Det er dem, der giver olivenolie sin bitterhed og pebrede smag. Mængden måles i milligram pr. kilo olie (mg/kg). Der findes ingen officiel grænse, men over ca. 300 mg/kg kaldes ofte højt, og over 1.000 mg/kg meget højt. Øliva Picual har 1.355 mg/kg ved tapning, målt af et uafhængigt laboratorium.

Øliva Picual olivenolie hældes i et lille glas ved siden af en halv citron

I denne guide

Hvad er polyfenoler i olivenolie?

Polyfenoler er naturlige plantestoffer, som findes i olivenfrugten, ved skånsom udvinding af olivenolie bevares en del af disse stoffer i olien.

Det er dem, du smager som bitterhed og som en pebret, lidt kradsende fornemmelse i halsen.

Et højt indhold af polyfenoler giver ofte mere bitterhed og peber, mens de grønne aromaer især stammer fra oliens naturlige aromastoffer.

Hvad betyder mg/kg?

Tallet fortæller, hvor mange milligram polyfenoler der er i et kilo olie. 1.355 mg/kg betyder altså 1.355 milligram pr. kilo.

Tallet varierer meget, også mellem olier, der alle er ekstra jomfru. Det afhænger især af olivensorten, hvornår oliven er høstet, og hvor frisk olien er.

Hvor ligger Ølivas olier?

Polyfenoler ved tapning: Øliva Picual 1.355 mg/kg og Øliva Royal 353 mg/kg

Øliva Picual Øliva Royal
Polyfenoler ved tapning 1.355 mg/kg 353 mg/kg
Smag Intens, grøn, pebret Blid, afbalanceret
Oprindelse Almagro, Spanien Jaén, Spanien
Bedst til Finish, brød, salat Hverdag og madlavning
Kvalitetsanalyse Se Picuals analyse Se Royals analyse

Begge olier er koldt udvundet kort efter høst og testet af et uafhængigt laboratorium.

Royal 100 % økologisk og dyrket i bjergene i Jaén.

Picual er 100 % økologisk og dyrket på vulkanske jorde ved Almagro.

Hvorfor giver tidlig høst flere polyfenoler?

Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men flere polyfenoler og en mere intens smag. Derfor er vores Picual høstet meget tidligt.

Sorten betyder også meget. Picual er kendt for sin intense karakter og sit naturligt høje indhold af polyfenoler.

Også klima, dyrkning og fremstilling har stor betydning.

Hvorfor skriver vi "ved tapning"?

Polyfenoler falder naturligt over tid, efter olien er kommet på flaske, afhængigt af opbevaring, ilt, lys og temperatur. Derfor skriver vi, hvornår tallet er målt.

Opbevar olien mørkt og køligt med låget på, så holder den bedst.

Hvordan er tallet målt?

Vi får vores olie analyseret af et uafhængigt tredjeparts-laboratorium. Polyfenolerne i Picual er analyseret af World Olive Center for Health.

Du kan se hele kvalitetsanalysen for hver olie her:

I analysen forklarer vi også, hvad de forskellige målinger betyder.

Et godt råd: Hvis en olie skriver et polyfenoltal, så spørg efter laboratorierapporten. Den bør være til at få.

Sådan smager du polyfenolerne

Sådan smager du polyfenolerne i tre trin: hæld lidt olie, smag den alene, mærk bitterheden og det pebrede

Smag olien alene på en ske. Bitterheden og det pebrede, der kradser lidt i halsen, er polyfenolerne. Det er det, vi kalder polyfenoler du kan smage :)

Beholder du olien længe i munden, aftager fornemmelsen, fordi olien blandes med spyt og bliver fortyndet.

Vi synes, Picual er bedst, hvor smagen får lov at stå alene: som finish over færdige retter, på brød, i salater eller som en lille morgenshot med citron.

Øliva Picual på et køkkenbord med citroner og et lille glas olie

Er der forskel på polyfenoler i forskellige olivensorter?

Ja, og forskellen kan være stor. Ligesom vindruer har deres egne karakteristika, har hver olivensort sin særlige smag og sammensætning af naturlige polyfenoler.

Nogle sorter har fra naturens side tendens til et højt indhold af polyfenoler, mens andre giver mildere olier. Men sorten er ikke alene afgørende. Høsttidspunkt, klima, jordbund, fremstilling og opbevaring spiller også ind.

Her er nogle af de mest kendte olivensorter:

Olivensort Typisk karakter
Picual Ofte højt polyfenolindhold. Intens, grøn smag med tydelig bitterhed og peber
Cornicabra Ofte højt indhold. Kraftig, karakterfuld olie med bitterhed og peber
Koroneiki Kan have et højt indhold. Aromatisk, grøn og ofte pebret
Hojiblanca Varierende indhold. Frugtig med både bitterhed og peber
Arbequina Ofte lavere indhold. Mild, rund og let sødmefuld
Royal Kendt for sin bløde, elegante og afbalancerede smag. Indholdet varierer med høst og fremstilling

Polyfenolindholdet varierer betydeligt inden for samme sort. Tabellen beskriver sorternes typiske karakter og typiske tendenser og ikke faste niveauer eller en rangordning af kvalitet.

Det betyder ikke, at en mild olie er dårligere end en kraftig olie. Det er to forskellige smagsoplevelser.

Hos Øliva har vi netop valgt to olier med forskellig karakter:

  • Øliva Picual er høstet meget tidligt og har et dokumenteret højt indhold af polyfenoler på 1.355 mg/kg. Den er intens, grøn og pebret.
  • Øliva Royal har et målt indhold på 353 mg/kg og en blid, harmonisk smag.

Begge er ekstra jomfru olivenolier, men de giver hver sin oplevelse i køkkenet.

Ofte stillede spørgsmål

Er en olie med mange polyfenoler det samme som ekstra jomfru?

Nej. Ekstra jomfru er en kvalitetsklasse. Polyfenoltallet kan være meget forskelligt fra den ene ekstra jomfru olie til den anden.

Hvorfor står polyfenoltallet ikke på alle flasker?

Det er ikke et krav at måle eller oplyse det. Derfor er det et godt tegn, når en producent viser tallet og rapporten.

Kan man stege i en olie med mange polyfenoler?

Ja, det kan du godt. Men smagen kommer mest til sin ret, når olien bruges kold. Læs mere om at stege i olivenolie.

Hvor kan jeg købe olivenolie med højt naturligt indhold af polyfenoler?

Du kan købe Øliva Picual 500 ml her eller prøve den i vores smageæske med både Royal og Picual.

Smag selv forskellen

Øliva Picual · 1.355 mg/kg polyfenoler ved tapning · Testet af uafhængigt laboratorium

Se Øliva Picual
Tilbage til blog